Sidste udsætning af småfisk i Voer Å og Gerå

voer_å_havørred1.jpg De sidste ørreder forlader ståltanken til fordel for et nyt liv i Voer Å. Med udsætningen d. 7. maj er en epoke slut.

Den 7. maj i år satte Voer Å Sportsfiskerforening det sidste ørredyngel ud i Voer Å og Gerå. En epoke med udsætning af 2,5 millioner små ørreder siden 1990 er dermed slut. Nu fortsætter foreningens arbejde med vandplejearbejde og reetablering af gydebanker, som allerede har vist sig at give bonus.

Den 7. maj i år satte Voer Å Sportsfiskerforening det sidste ørredyngel ud i Voer Å og Gerå. En epoke med udsætning af 2,5 millioner små ørreder siden 1990 er dermed slut.

Foreningen har brugt meget tid på vandpleje og etablering af gydebanker – og det har vist sig at give bonus. Derfor fortsætter foreningen nu udelukkende vandplejearbejdet med fokus på reetablering af gydebanker og levesteder for fiskene i åen – naturligvis med det hyggelige samvær som omdrejningspunkt.

28 år med udsætninger
Jørgen Riis Vestergård fra bestyrelsen fortæller, at foreningens daværende formand, Rasmus, i 1990 ringede til Lundby Dambrug for at høre, om de kunne lave udsætningsfisk af Voer Å’s egen stamme.

Efter lidt startbesvær det første år har Hans Jørgen og siden sønnen Peter Holm og ikke mindst svigerdatter Heidi år efter år leveret havørreder uden nogen slinger i valsen.

Over 2,5 millioner flotte småfisk er det blevet til, fordelt over fire udsætninger pr. år. Den sidste udsætning skete om eftermiddagen mandag den 7. maj i år, hvor det som sædvanligt var en flok aktive medlemmer, der kørte spandefulde af fisk ud til diverse steder efter at have fået energidepoterne fyldt op.

De allersidste fisk blev lukket direkte ud fra tankene nær Kirkehullet ved Østervrå.

100% selvproducerende 
Voer Å og Gerå kan dermed nu erklæres selvproducerende med ørreder takket være foreningens store arbejde med vandpleje.

I Voer Å har vandplejen fået gang i den naturlige gydning i mange små bække, som nu producerer mindst på det niveau, foreningen fyldte op til ved udsætningerne.

I Gerå er der flere vellykkede gydninger og inden næste sæson skal Voer Å Sportsfiskerforening i gang med at lave en stor gydebanke med foranliggende sandfang ved Langholt.

– Det hyggelige samvær med bl.a. kagespisning og løsning af arbejdsopgaver vil fortsætte for fuld styrke. Vandpleje-holdet har altid nok at tage fat på og er nu vigtigere end nogensinde før, slutter Jørgen Riis Vestergård sin beretning om de sidste udsætninger af ørredyngel.

voer_å_havørred2.jpg De aktive medlemmer som har givet 2,5 millioner ørreder et nyt hjem gennem 28 år. Til højre i billedet står Hans Jørgen fra Lundby Dambrug.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"