Laksekvoter for 2018

lilleForfatteren med en smuk forårslaks.jpg DTU Aqua udarbejder hvert år den biologiske rådgivning, der ligger til grund for laksekvoterne. Foto: Dennis Haahr Lüthje.

Laksekvoterne for de otte store vestjyske laksevandløb er nu fastlagt. I fem vandløb er kvoten for 2018 den samme som i 2017, men i Ribe Å, Brede Å og Vidå er kvoten højere end sidste år.

For de otte vestjyske vandløb Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Ribe Å, Kongeå, Brede Å og Vidå udarbejder DTU Aqua hvert år den biologiske rådgivning, der er grundlaget for de laksekvoter, som Fiskeristyrelsen fastsætter. Og nu er kvoterne for fiskesæsonen 2018 klar.

Laksen er fredet i de større vestjyske vandløb, men Fiskeristyrelsen kan give dispensation til, at der må hjemtages en mindre del af årets lakseopgang. 

I den biologiske rådgivning indgår der mange parametre såsom undersøgelser af bestandenes størrelse, udtræk af smolt fra åen til havet og andelen af grilse (smålaks) i opgangen. Desuden indgår vurderinger af miljøfaktorer og indsatser, som kan påvirke bestandene i op- eller nedadgående retning.

For fiskesæsonen 2018 er der nogle forhold, som har generel betydning for, hvor mange laks der kan forventes i de vestjyske vandløb:

  • Smoltudtrækket af laks og ørred fra Skjern Å og andre vandløb var generelt lavt i 2016. Undersøgelser i Skjern Å viste ligeledes et forholdsvis lavt smoltudtræk i 2017. De lave smoltudtræk i 2016 resulterede i en ret lille opgang af grilse i 2017, hvilket også blev dokumenteret i fangsterne.

  • Da antallet af grilse i de vestjyske vandløb var forholdsvis lav i 2017, forventes der et deraf følgende lavt indtræk af mellemlaks i 2018. Mellemlaks udgør normalt en relativ stor andel af de samlede fangster, og dermed forventes opgangen af både grilse og mellemlaks i 2018 at være på samme niveau eller mindre end sæsonen 2017.

Den samlede kvote for, hvor mange laks der må hjemtages i sæsonen 2018, er afstemt efter ovennævnte forhold.

I 2018 skal indrapportering af laks foregå inden kl. 24.00 på dagen, hvor laksen er fanget, og det gælder både hjemtagne og genudsatte laks.

Herunder er baggrunden for laksekvoterne samt oplysninger om undersøgelser for de enkelte vandløb vist, og der er links til kvoterne.

Storå

I Storå var andelen af grilse forholdsvis lav i 2017. Derfor forventes fangsterne af mellemlaks i Storå i 2018 at blive på samme niveau som tidligere eller mindre.

Der skal laves undersøgelse af opgangen af laks i Storå i 2018, og når resultaterne foreligger sidst på året, vil det være et væsentligt element i den fremtidige kvotefastsættelse. Endvidere bliver der lavet catch & release-forsøg med mærkning og genudsætning af fangne laks. Her skal lystfiskerne være opmærksomme på at indrapportere mærkede laks.

Udsætningen af laks i Storå-systemet ophørte i 2017, og laksebestanden er nu udelukkende afhængig af naturlig reproduktion. Derfor er det vigtigt at kvoten sikrer en stor mængde gydelaks til at udnytte produktionspotentialet. 

Laksekvoten for Storå i 2018 er den samme som i 2017.

Se laksekvoten for Storå 2018

Skjern Å

I Skjern Å er smoltudtrækket og opgangen af laks undersøgt i både 2016 og 2017. Opgangen af laks har været i fremgang, men smoltudtrækket og grilseandelen har været for nedadgående. Derfor forventes det ikke, at opgangen i 2018 og 2019 vil være på niveau med 2017.

Der skal også laves opgangsundersøgelse i Skjern Å i 2018, og den opdaterede vurdering af størrelsen på opgangen vil være et væsentligt element i den fremtidige kvotefastsættelse.

DSCF1214.jpg
Skjern Å satte ny rekord i 2017 med en opgang på 5.521 laks. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Bestanden af laks i Skjern Å består fortsat af en stor andel af opdrættede laks. Med henblik på at øge den naturlige produktion, så andelen af vilde laks stiger, er det centralt at sikre en stor naturlig gydebestand i åen.

I forbindelse med hjemtagning af laks fra Skjern Å-systemet skal der udtages en vævs- og skælprøve fra de hjemtagne laks. Metode og retningslinjer for prøvetagningen er beskrevet her.

Laksekvoten for Skjern Å i 2018 er den samme som i 2017.

Se laksekvoten for Skjern Å 2018

Varde Å

I Varde Å blev der fanget lidt færre laks i 2017 end i 2016. Desuden var andelen af grilse lav i 2017.

Den nuværende bestand består af en forholdsvis høj andel af laks, som er udsat, og opgangslaks, som stammer fra naturlige gydning, mangler i høj grad i bestanden. Dermed producerer Varde Å fortsat ikke nok vilde laks til, at man er i nærheden af at opretholde en selvreproducerende bestand med gunstig bevaringsstatus.

Opgangen af laks i Varde Å vil blive undersøgt i 2018.

Laksekvoten for Varde Å i 2018 er den samme som i 2017.

Se laksekvoten for Varde Å 2018

DSCF1129.jpg
Laksekvoten for Varde Å i 2018 er den samme som i 2017. Foto: Thomas Kjelgaard.

Sneum Å

I Sneum Å var fiskeriet i 2017 på niveau med foregående år. Andelen af grilse var forholdsvis lav i 2017, og derfor forventes en lavere opgang af mellemlaks i 2018.

Laksekvoten for Sneum Å i 2018 er den samme som i 2017.

Se laksekvoten for Sneum Å 2018

Kongeå

I Kongeå fangede lystfiskerne flere laks i 2017 end i de foregående år. I juli blev der skabt passage til en langt større del af vandsystemet, da man nedlagde opstemningen ved Jedsted Mølle Dambrug. Derfor har opgangslaksene nu en unik mulighed for at fordele sig over et meget stort område, og mulighederne for nedstrøms smoltpassage er også forbedret væsentligt.

Kongeå har et stort potentiale som gyde- og opvækstområde for laksefisk. Nu hvor der er fri adgang til mange nye områder, er det vigtigt at sikre et højt antal gydelaks i hele vandsystemet, så der kan genskabes en større naturlig bestand.

Laksekvoten for Kongeå i 2018 er den samme som i 2017.

Se laksekvoten for Kongeå 2018

Ribe Å

Opgangen af laks i Ribe Å blev undersøgt i 2017, og der blev fundet en væsentlig større opgang end ved tidligere undersøgelser. Endvidere var stangfangsterne på det højeste niveau, der er registreret. Andelen af grilse var forholdsvis lav, hvilket isoleret set antyder, at der vil være en lavere opgang af mellemlaks i 2018.

I Ribe Å-systemet er der sket en række forbedringer, som har skabt passage til flere gyde- og opvækstområder. Effekten af disse tiltag forventes at føre til en fortsat fremgang i den naturlige bestand. Der udsættes stadig både ½-års og 1-års laks i Ribe Å, men naturligt reproducerede laks udgør en større andel af opgangen end tidligere. Derfor er der grundlag for at øge kvoten.

Laksekvoten for Ribe Å i 2018 er højere end laksekvoten i 2017.

Se laksekvoten for Ribe Å 2018

Brede Å

I Brede Å har fangsterne været stigende og nåede sit hidtil højeste niveau i 2017. Der er tiltag i vandløbet, som skal øge den naturlige reproduktion af laks, og det bliver interessant at følge resultaterne. Laksebestanden bør være på et stabilt niveau, før der sker væsentlige ændringer i kvoten.

Fra 2018 bliver udsætning af laks i Brede Å finansieret af Fiskeplejen.

Laksekvoten for Brede Å i 2018 er lidt højere end i 2017.

Se laksekvoten for Brede Å 2018

Vidå

Fangsterne i Vidå var relativt store i 2017. Vidå har et stort areal og dermed potentiale til en større bestand af laks. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at der er tilstrækkeligt med gydelaks til at udnytte de tilgængelige gydeområder.

Der har i en årrække været stabile fangster i Vidå, og for 2018 er der en højere kvote end for sæsonen 2017.

Bestanden bliver fra 2018 understøttet af udsætninger finansieret af Fiskeplejen.

Laksekvoten for Vidå i 2018 er højere end laksekvoten i 2017.

Se laksekvoten for Vidå 2018

 

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"