Fangeleg i Øresund
Hvis man lægger vejen forbi Øresundsakvariet i Helsingør i pinsen, kan man være med til at indfange de havdyr, der skal til for at opretholde de flotte akvarier.
Akvariets medarbejdere tager deltagerne med ud for at indfange dem. Det foregår ved at trække vod ved stranden eller ved at fiske med rejenet og fiske efter krabber. Det sker sammen med akvariets medarbejdere, der hjælper med at undersøge og fortælle om fangsterne.
Indfangning af havdyr sker lørdag den 3. juni og mandag den 5. juni kl. 11.15 og kl. 13.15.
Øresundsakvariet har åbent kl. 10-17 den 3. og 5. juni. Søndag den 4. juni lukker akvariet kl. 12 (åbent kl. 10-12) pga. gener fra Ølstafetten.
Se i øvrigt akvariets hjemmeside.