Varieret fiskeri på Nordkysten

Publiceret den 29.08.2016 - 23:39

Turen bød på fem arter. En af dem denne fine makrel.Grejet var målrettet havørrederne, men der kom hele fem arter på land, da Gorm Andersen fra København sammen med sin makker fiskede på den sjællandske nordkyst søndag den 28. august.


Da de var fremme på pladsen om morgenen fik makkeren hurtigt små havørreder, mens det var en havbars, der først fik smag for Gorms Snurrebasse.

Nøjagtig samme spot gav lidt senere en fin makrel, og i løbet af turen fangede de også fjæsing og hornfisk.

Gorm havde nogle dage forinden fanget en fin havørred samme sted midt mellem badegæsterne, men på denne tur var det makkeren, der fangede alle havørrederne. 11 blev det til, men alle undermålere, der røg retur i Kattegat.
 

Flere nyheder