Mere om

Fiskegenrer

Kystfiskeri

Fiskevande

Kyst

Emner

Kursus

Denne artikel

På pighvar-kursus

Publiceret den 07.09.2016 - 09:48

 Leonard MuysLeonard Muys er en af de mange, der på den ene eller anden måde arbejder med lystfiskerturismen på Langeland. I en årrække har han arrangeret ture, kurser og events af forskellig slags. Særlig workshops og kurser om fiskeri efter pighvar og fladfisk er han kendt for.

Forleden underviste Leonard Muys ca. 80 lystfiskere fra Fyns Trolling Klub i hvordan man laver de særlige pighvar-tackler, og hvordan man i det hele taget fanger pighvar, såvel fra båd som fra land. Undervisningen foregik i et stort telt ved Spodsbjerg, og lystfiskerne var i øvrigt på Langeland på grund af en fiskekonkurrence.

- Deltagerne fik også forklaret, hvornår det er bedst at fange pighvar med hensyn til vind og strøm, fortæller Leonard Muys, der har fisket på Langelandsbæltet i snart 30 år. Han har skrevet mange artikler til et hollandsk online lystfisker-magasin, og faktisk var han en af de første, der i Holland og Belgien skrev om det langelandske lystfisker-eldorado.

Samtidig fungerer Leonard Muys som fiskeguide, både til havs og langs kysterne – uanset om det gælder torsk, fladfisk af flere slags og havørreder.

Næste større arrangement for Leonard Muys er en international Hobiekayak-event på Langeland fra 1. til 7. oktober. Deltagerne, der kommer fra Belgien, Holland og Tyskland, skal lære at bruge den særlige Hobiekayak – der er en meget bred kajak, bygget til blandt andet lystfiskeri.

- Med disse kajakker kan lystfisker-turismen på Langeland blive endnu større. Lystfiskerne får udvidet deres muligheder, og de kan nyde naturen på en anden måde, forklarer Leonard Muys.