Mere om

Denne artikel

OSK med egen bålhytte

Publiceret den 14.02.2017 - 19:32

Odense Sportsfisker Klub har fået en fin bålhytte ved klubhuset - for egne penge og med støtte fra Friluftsrådet samt Fiskeskolen Fyn.- Nogle gange er man bare mere end heldig, går de og siger til hinanden i Odense Sportsfisker Klub (OSK).

Det gør de, fordi klubben har været så heldig at få en bålhytte næsten forærende.

- Vi manglede et overdækket område foran vores klubhus. Området bliver om dagen brugt til Fiskeskolen Fyn. Når Fiskeskole-eleverne skal i læ engang imellem, er det ikke ret smart, at de allesammen hver gang skal ind i huset og have tøj af og på. Det er jo 25 unge mennesker, fra ca. kl. 8-14 hver dag, så det kan blive til nogle gange på en dag, forklarer Allan Birk fra OSK.

Derfor søgte klubben fonde om hjælp til en bålhytte.

- Vi var heldige at få god støtte af Friluftsrådet. Klubben fandt også nogle penge, ligesom Fiskeskolen. Et firma kom og satte det hele op. Det var nemt. Så nu håber vi på et hurtigt forår, tilføjer Allan Birk.

Flere nyheder