Mere om

Fiskegenrer

Kystfiskeri

Fiskevande

Kyst

Denne artikel

Ny lystfiskerfestival i Aalborg

Publiceret den 18.05.2017 - 14:14

Lær at fange og spise en fisk - helt gratisNu går den for alvor i fisk på kulturhuset Trekanten. For i weekenden 20. og 21 maj holder kulturhuset en Lystfiskerfestival, der tilbyder alt for dem, der vil ud med snøren. Det bliver to dage for hele familien, med en hel del forskellige aktiviteter. Det er GRATIS at deltage i Lystfiskerfestivalen og du behøver ikke at melde dig til. De to dage kommer til indeholde en masse spænde ting, se mere herunder. Det er GRATIS at deltage i Lystfiskerfestival, og man behøver ikke at melde sig til.

Lørdag
Lørdagen udspiller sig på kulturhuset Trekanten. Her kan man mellem klokken 11 og 16 øve sig i kast med snøre i et kastebassin og finde det helt rigtige svirp i håndleddet. Der er foredrag om "Villestrup å", foredrag med Ole Lundis om Havørreder i mindre vandløb, man kan binde fluer, og der er et grejloppemarked. Rundt omkring vil forskellige foreninger med fiskeri på menuen være repræsenteret, og der er desuden smagsprøver på diverse fiskeprodukter.

Søndag

Søndagen foregår på stranden ”Hesteskoen” (Aalborgs egen strand, øst for byen og på sydsiden) mellem klokken 10 og 16. Her kan man prøve at fange hornfisk, sild eller andet med stang og spinner med hjælp fra de lokale fiskere. Naturvejleder Esben Buch kommer også forbi og deltager med tilberedning af dagens fangst. Kan man ikke selv transportere sig derud, afgår der en bus til og fra Trekanten efter behov.

Trekanten har arrangeret Lystfiskerfestivalen sammen med en række lystfiskerforeninger.

Man kan sætte sig ind i Lystfiskerfestivalens opdaterede program på Trekantens hjemmeside eller på facebooksiden.