Mere om

Fiskegenrer

Havfiskeri

Fiskevande

Hav

Denne artikel

Masser af fladfisk

Publiceret den 15.05.2017 - 20:00

Der fanges lige nu mange fladfisk i LangelandsbæltetHenrik Agner, der er skipper på MS Kirsten og MS Amigo, fortæller, at de lige nu har rigtig godt fiskeri efter fladfisk i Langelandsbæltet. Den 9. maj havde han ni pensionister fra Fladså Sportsfiskerforening med, og de fangede tilsammen 312 store fladfisk. Bedste mand var Bent Hasselberg, der alene stod for de 62.

- Vi har nok Danmarks bedste fiskepladser, når det gælder fladfisk, fortæller Henrik til Sportsfiskeren og fortsætter: Men mange af vore kunder er tyske turister, og de vil helst fiske efter torsk, selv om der nu er fangstbegrænsning på fem torsk pr. mand.

Lige nu er det overvejende isinger og rødspætter, der fanges på fladfisketurene. Lidt senere på sæsonen skifter det til isinger og skrubber, men Henrik understreger, at han kan bestemme fordelingen ud fra hvilken fiskeplads, han vælger.

De to turbåde sejler både ud fra Spodsbjerg på Langeland og Onsevig på Lolland. Tjek oversigten over ledige pladser på bådene her.