Mere om

Fiskegenrer

P&T

Fiskevande

Put&take

Denne artikel

LYSTFISKERIETS DAG ved Dyringkær Put and Take i Haderslev

Publiceret den 18.05.2017 - 18:59

Søndag den 21. maj kan alle med en lystfisker gemt i maven prøve fiskeriet i Dyringkær Put and Take ganske gratis på LYSTFISKERIETS DAG mellem klokken 9.00 og 13.00.

Sønderjysk Sportsfiskerforening
er vært ved arrangementet, der afholdes ved Dyringkær Put And Take Sø på adressen Ribe Landevej 152, 6100 Haderslev (følg skiltene).

I søen er det muligt at fiske efter regnbueørred, gedde, aborre, skalle, brasen, karpe og ål. Der vil stå en erfaren lystfisker parat til at hjælpe dig med at komme i gang. Medbring fiskestang – og har du ingen så ring – foreningen vil så prøve at skaffe en låne fiskestang.

Alle er velkomne på Lystfiskeriets Dag, og gode oplevelser fylder mest, hvis du deler dem med andre. Så tag  bare din bedste ven, mor, far, bedstemor eller bedstefar med – her kan alle være med.