Hjælp med at overvåge lakselus

Publiceret den 07.08.2017 - 11:40

Regeringen har givet tilladelse til, at nye havbrug kan få base i Kattegat, hvis myndighederne godkender ejernes ansøgninger. I den forbindelse vil forskningscentret DTU Aqua holde øje med, om der sker en stigning i antallet af parasitten lakselus, der truer de vilde fiskebestande.

Du kan selv hjælpe forskerne med at overvåge mængden og udbredelsen af lakselus på vilde havørreder. Det gør du via app’en Fangstjournalen, hvor du nemt kan indberette dine observationer af lakselus på fangster. Når du registrerer en fangst af havørred, findes der nederst et felt om lakselus. Her skriver du nul, hvis fisken er uden lus, eller angiver et antal, hvis fisken har lus.

DTU Aqua opfordrer til, at du samtidigt tager et foto af lakselusene og ”vedhæfter” billedet sammen med din indrapportering af fangsten.
 

 
Læs også:
 
 

Sådan giver du ekstra oplysninger om havørreder from DTU Aqua on Vimeo.

Flere nyheder