92 unge, talentfulde lystfiskere deltog i uge 42 på Danmarks Sportsfiskerforbunds ungdoms-fiskeuddannelse - Juniorlederkurset. Det blev igen i år en forrygende uge med masser af fantastiske oplevelser for kursisterne. Herunder kan du i billeder og ord se nogle af højdepunkterne fra ugens tætpakkede fiskeprogram.
Juniorlederkurset løber af stablen hvert år i skolernes efterårsferie. Læs meget mere om kurset her.
JLK er slut – for denne gang
Det har været en spændende og lærerig uge for alle kursister og instruktører på dette års Juniorlederkursus. I mandags mødte 92 friske og ivrige kursister op på Aalestrup Naturefterskole og i skrivende stund ved afrejse, forlader 92 trætte og inspirerede unge juniorer skolen for denne gang. Alle kursister har udvist stor interesse for undervisningen og samtidigt gjort en flot indsats langs fiskevandene.
Der skal strøm på juniorbatterier for at yde sådan en indsats og disse batterier oplades i skolens spisesal. Det betyder at der i tirsdag blev spist 15kg ris, 60kg kartofler onsdag og 60kg kartofler torsdag samtidigt med der bliver drukket 75liter saftevand til hvert måltid. Hver morgen bliver der spist 15 franskbrød foruden havregryn, cornflakes, ymer og havrefras.
Ved fiskevandet er der landet et utal af havørreder, 7 laks, 60-70 regnbueørreder, 1 gedde, 60-70 skaller og en aborre, støbt omkring 1300 blink og bundet ca. 1000 fluer.
Danmarks Sportsfiskerforbunds Instruktørsammenslutning vil hermed sige tak for denne gang og på gensyn til næste år til Fiske 1 og Fiske 2.
Dag 5 - Fredag
Alle kursister på Fiske 1A og 1B fik igen i år overrakt Juniorleder-kursusnålen som det synlige bevis på, at der har fuldført kursets 1. år.
Alle modtagerne har ydet en stor indsats på årets kursus, og har derfor fortjent nålen.

For fjerde år i træk blev der afholdt konkurrence om at binde årets juniorlederkursus-flue. Konkurrencen er en fri konkurrence, hvor alle kursister kan deltage, og hvor der ud over god bindeteknik bliver lagt vægt på opfindsomhed og anderledes brug af materialerne. Således har alle en chance.
Fluerne bliver bundet i løbet af aftenernes frivillige program, og torsdag aften, da fristen udløb, var der indleveret 23 fluer af alle tænkelige slags.
Der var rigtig mange flotte fluer, og bedømmelsen var alt andet end let! Men til sidst stod valget mellem en virkelig flot klassisk Green Highlander lakseflue og en cikade-lignende skumflue.
Med tanke på konkurrencens oplæg om kreativitet og opfindsomhed faldt valget til sidst på skumfluen, og top tre kom derfor til at se således ud:
1. Peter Lyck (1B)
2. Frederik Brink (2A)
3. Simon Friis-Wandall (3).
Fiske 2A
I dag var Fiske 2A'erne i Gudenåen for at prøve at overliste en laks eller evt en gedde.
Dagen gik rigtigt godt, da der blev fanget 4 laks, hvoraf den ene blev genudsat. Yderligere var der kontakt til 7 andre fisk, og der blev fanget to gedder. Fangerne var Christian, Alexander, Martin og Claus. Ligeledes fangede Martin og Claus også en gedde hver, mens de resterende nap blev fordelt ud på resten af holdet.
Der var inden turen aftalt en lille intern konkurrence mellem instruktørerne og juniorerne, og da det var 4 juniorer, som stod for dagens laks, må man sige at de gav instruktørerne baghjul. Det resulterede i en gang flødeboller efter aftensmaden.
Det var samtidig også årets sidste tur på Juniorleder-kurset 2010, hvilket juniorene var ret kede af. 2A'erne har i år fanget rigtig mange fisk, haft det sjovt, hygget på værelserne, bundet fluer og er blevet tættere kammerater. Vi kan kun sige tak for en fed uge sammen med nogle rigtigt behagelige og inspirende unge mennesker.
Fiske 3
Fredag var Fiske 3 en tur i Gunderup Fiskesø, hvor morgenstunden bød på kraftig vind og bidende kulde, men det til trods kunne fiskeiveren ikke dæmpes. Kort efter ”kampstart” var der dømt krum stang, skumsprøjt og fiskeslim.
Efter cirka en times fiskeri dukkede også alle kursisterne fra Fiske 1 op ved søen, hvorefter Fiske 3 stod for undervisning af Fiske 1 ved søen de næste ca. 45 minutter. Om det var undervisningen som gav pote skal være usagt, men da fiskeriet igen blev givet fri, væltede fiskene på land. Fiske 3 stod dog fortsat for en betragtelig del af fagsten. I alt fik Fiske 3 hele 28 fisk på land – fordelt på 26 regnbueørreder, 1 kildeørred og 1 lille gedde.
Største fisk hos Fiske 3 stod Christian Thomsen for: en flot og velnæret regnbueørred på 71cm og 4,6kg fanget på bombarda tacklet op med en spinner. Flest fisk fangede Mikkel Block på bombarda og powerbait. Mikkel fik i alt 7 regnbueørreder på land og gav alle andre på holdet baghjul.
På JLK skal man som Fiske 3'er også vise, at man kan lære fra sig. Det gjorde Fiske 3 i dag ved Gunnerup Fiskesø i dag, hvor de afholdt deres selvvalgte emner. De havde 10 min. til at fortælle om en bestemt type fiskeri og der blev fortalt om alt fra store skumfluer til bombardafiskeri.
Samtlige kursister gjorde et flot stykke arbejde og det var en meget ivrige, men lyttede Fiske 1’ere som efter ca. 45min undervisning kunne afprøve de omtalte teknikker ved søen.
For første gang i mange år har der i år været kvindelige kursister med på Juniorlederkurset. Helt præcist Maja Sloth Kristensen fra Ringsted Sportsfiskerforening og Laura Lykke Mathiasen fra Grindsted Sportsfiskerforening. Begge er på Fiske 1A.
Maja er primært søfisker i søerne omkring Ringsted, mens Laura oftest fisker i Ansager å efter bækørreder og stallinger.
På kursets vegne er Danmarks Sportsfiskerforbund glade for det kvindelige selskab på JLK og håber bestemt og se både Laura og Maja til næste år på Fiske 2.
Fiske 1B

Fiske 1B var ligesom Fiske 1A ved Gunnerup P&T, hvor de ligesom deres holdkammerater først blev undervist af Fiske 3'erne.
Herefter blev fiskeriet skudt igang og inden længde var de første fisk på land. Ca. midt på dagen fik Mike Sørensen et ordenligt hug, og kunne efter en tung, men rolig fight lande turens største fisk.
En flot regnbue på hele 5,1kg som ikke kunne stå for en lille flue kaldet "Bjørns Hemmelighed". Derudover kom der 10 andre flotte fisk på land, som blev fanget på både flue og spin.
Udover Mike, som fik turens største, fangede Mike Sørensen yderligere en fisk, ligesom Laurits Sloth og Peter Lyck også fangede to. Turen var en perfekt afslutning på en fantastisk uge med godt kammeratskab og masser af fiskeri.
Fiske 2B
Fiske 2B fiskede i dag i Gudenåen ved Ulstrup. Dagen startede med blæst og regn, men selvom åen mange steder var svær at fiske pga. af grøde, fiskede ungerne løs og over middag kom forløsningen i form af en utroligt flot efterårs havørred på 69cm og 3,5kg. Den heldige fanger var Jeppe Hansen fra Vejen og Omegns Sportsfiskerforening.
Efterfølgede tog vinden og efteråret viste sig fra en af sine pænere sider, og fiskeriet blev efterhånden en fornøjelse.
Desværre skete der ikke mere resten af dagen, da den megen grøde gjorde fiskeriet svært for de ivrige fiskere.
Fiske 1A
Fiske 1A var idag et smut i Gunderup P&T. Kursisterne blev, efter at have pakket ud og iført sig det sidste lag tøj, undervist af 3erne, der hver især havde forberedt en 10 minutters lektion.
En lille time senere havde de fire 3'ere underholdt de forskellige hold, og så skulle der fiskes.
Det var ikke mange kast der skulle til, før Emil Søby stolt kunne vise en smuk regnbue, til stor begejstring for de øvrige.
Denne fisk gav dem alle blod på tanden, og fisk var der rigeligt af.
Også Laura Lykke Mathiasen havde heldet med sig efter et skift fra spinnestangen til fluestangen. Kort efter fik hun nemlig et hug fra fra en ilter regnbueørred som havde taget Laura's flue. Fighten forløbede smertefrit og fisken kom sikkert i nettet. På land gik det derimod knap så godt, da fisken med hurtigt slag hoppede tilbage i sit rette element. Så tæt på, og så alligevel ikke.
Laura tog det dog det hele meget pænt og fiskede ufortrødent videre.
Fiske 1A fangede tilsammen hele 12 ørreder.
Dag 4 - Torsdag

Juniorlederkurset havde i dag besøg af Lasse Karlsson som er den regerende Danmarksmester i fluekast for andet år i træk. Lasse vandt den fornemme titel første gang i Odense 2009, hvor konkurrencen blev afholdt udendørs. I 2010 forsvarede han sin titel i Bella Centeret hvor konkurrencen blev afholdt indendøres.
I dag viste Lasse hvordan DM foregår og hvordan vinderen findes. Det betød alle kursister og instruktører fik set både præcisionskast og langdistancekast på over imponerende 35 meter.
Udover at være Danmarksmester er Lasse også instruktør i Copenhagen Flycasting Club, FFFD certificeret og instruktør i AAPGAI. Lasse har kastet og fisket med flue de sidste 17-18 år og hans officielle længste fluekast til dato er på hele 43 meter.
Lasse stiller selvfølgelig også op til DM i Fluekast til næste år på Lystfiskeriets dag, hvor han også opfordrer interesserede juniorer til at stille op i juniorklassen.
Torsdag aften er kursisternes sidste mulighed for at udnytte det frivillige aftenprogram.
Det kunne tydelig mærkes, da både fluebindingsværkstedet og grejfremstillingen summede af liv. I fluebindingsværkstedet blev der bundet Dog Nobblers, Wolly Buggers, fluer med gummiben og laksefluer. Det var også sidste chance for at binde et bud på årets JLK flue og det kunne mærkes, da over 50 juniorer var fremmødt hvoraf mange afleverede en flue som deres bud på årets JLK flue.
I værkstedet blev der lagt en sidste hånd i form af finpudsning og maling på de mange blink juniorerne har støbt gennem ugen.
Fiske 1A

Fiske 1A var i dag på fisketur i Mariager fjord. Planen var at følge op på de seneste dages fangster, de andre fiskehold har præsteret.
Derudover afholdte de også den klassiske konkurrence mellem kursister og instruktører. Efter meget kort tid havde kursisterne fanget 4 havørreder, med den største på 44 cm fanget af Jonas Patuel. Efter den flotte fangst var instruktørene, som jo er i klart undertal, nødsaget til at tilkalde forstærkninger. Lasse Karlsson, Danmarksmesteren i fluekast, sluttede sig derfor til instruktørene.
Efter en hurtig gennemfiskning af strækket kunne Lasse Karlsson lægge 4 havørreder til fangststatistikken. Stillingen var nu 4-4, men 5 minutter før bussen kom, nåede Johannes Pedersen og Nicklas Østergaard Andersen at lande 3 mindre havørreder hver.
Det sikrede kursisterne en sikker sejr på 10-4 og instruktørerne på Fiske 1A måtte derfor uddele flødeboller til hele holdet.
Fiske 2
På Fiske 2 får man muligheden for at vælge mellem forskellige moduler. Et af de mange moduler var søfiskeri, herunder karpefiskeri, afholdt afDaniel Larsen og Tommy Norin Andersen idag.
Efter en gennemgang af fiskeriet som helhed, blev der bundet forskellige rigs og fortalt om nye og spændende teknikker, sam foder, valg af fiskeplads og grejet hertil.
For at fuldende modullet fremstillede kursisterne selv deres egne boilies, ud fra en dej tilsat forskellige smagsstoffer. Dejen blev rullet til små kugler som efterfølgende bliver kogt for at hærde dejen.
I morgen går turen mod Gudenåen, hvor de hjemmelavede boilies skal afprøves under praktisk fiskeri.
Fiske 1B
Fiske 1B var taget en tur til Strandholt i Mariager Fjord, og afsted var 22 kursister og 4 instruktører. Forholdene var perfekte med lette krusninger på vandet og skiftende skydække.
Der gik ikke længe inden Emil Søndergaard havde fisk på fluestangen. En havørred lige under målet blev genudsat. Herefter udeblev fangsterne i en længere periode.
Efter der var blevet spist madpakker og stegt pølser delte holdet sig i 4 grupper. 2 grupper gik indad i fjorden og 2 grupper gik langs kysten udad. Der var stadig ingen fangster indtil instruktør Christian Boyum Johansen fandt en stime fisk og hurtigt fangede 6 havørreder. Alle fiskene tog en Pink Flamme, fisket på bombarda.
Til sidst på turen fangede Benjamin Hesselberg sine første havørred nogensinde. Fisken, der desværre var under målet, blev taget på en Pink Flamme og blev hurtigt genudsat. En rigtig god dag, selvom de helt store fangster udeblev.

I dag fandt Daniel og Nikolaj fra Fiske2 tid til en lille fisketur. Turen gik til Mariager Fjord, hvor fiskeriet de sidste par dage har været særligt godt.
Denne dag var ingen undtagelse, Mariager Fjord igen sig fra sin gode side. De to instruktører havde rigtig godt fiskeri, hvor det blev til to rigtige gode fisk. Daniel Holm, som har 10 års jubilærum som instruktør i år, fangede turens to største på imponerede 58cm og 2,0kg og endnu en flot fisk på 62cm og 2,3kg.
Nikolaj Martins måtte nøjes med mindre fisk, men mange fisk. Til trods for de mange mindre fisk, var de dog begge enige om at turen var vellykket. Alt i alt blev det til 25 fisk fordelt mellem Nikolaj og Daniel.
DAG 3 - Onsdag
Traditionen tro afholdt Juniorlederkurset kammeratskabsaften onsdag. Det betød, at de frivillige værksteder er lukkede, mens spisesalen dannede rammerne om et altid interessant foredrag.
Denne gang var ingen undtagelse, da Juniorlederkurset havde besøg af Jakob Sørensen, som bogstaveligt talt har fisket jorden rundt.
Denne gang har Jakob Sørensen været i Thailand for at fiske efter slangehoved fisk. En speciel, sjælden og stærk art som lever dybt inde i den tætte thailandske jungle.
Efter en uge i junglen, med cobraslager, igler, elefanter og store katte, søgte de mod den thailandske østkyst, hvor de oplevede endnu et fantastisk fiskeri fra båd.
Kaare Ebert, som til dagligt er ansat som forenings- og miljøkonsulent på DSF's sekretariatet i Vingsted, var idag på besøg hos de to Fiske1-hold, og han gav et meget spændende foredrag.
Han lagde ud med at fortælle om regler for erhvervsfiskeriet og sportsfiskeriet, hvilket umiddelbart lyder som et tørt emne, men Kaare var rigtig god til at holde kursisterne interessede.
Han sluttede af med at fortælle en spændende historie om dengang han sammen med Fiskerikontrollen tog garnfiskere der fiskede ulovligt i Åbenrå fjord. Tak til Kaare for et spændende og lærerigt foredrag.

For 24. år i træk fremstilles der blink og andre grejer under kyndig vejledning af René Jørgensen i værkstedet. René er af person selv en ivrig grejfremstiller, og bygger selv alt fra fiskestænger til små blink.
Udover at fremstille næsten alt sit grej selv hjemme i værkstedet og på Juniorlederkurset, finder René også tid til en fisketur i ny og næ. Her går turen oftest til Put & Take søen eller en tur til kysten hvor regbue- og havørrederne lever i evig frygt for Renés små woblere og blink fisket på UL-grej.
Fiske 3
I dag holdte Fiske3 en intern konkurrence med forskellige discipliner i præcision og længdekast.
Der blev konkurreret i både flue- og spinnekast, i forskellige kaste distancer og med forskellige vægte.
I en hed kamp hvor alle Fiske 3`ere klarede sig godt, skilte 4 unge fiskere sig ud fra mængden, hvorfor de løb af med sejren med 2 point mere en nummer to.
Fiske3 havde i dag besøg af Forbundsbestyrelsen, hvor de havde lektioner med medlem af forbundsbestyrelsen Steen Lindkvist.
Steen fortalte om DSF som organisation og om de forskellige områder, de arbejder med.
Mange emner blev debatteret lige fra skarv, til mindstemål på bækørreder og arbejdet som FB medlem.
Steen kom vidt omkring, og eleverne fik også selv mulighed for at stille spørgsmål.
DAG 2 - Tirsdag
Frederik Brink bandt fluer tirsdag aften i det frivillige aftenprogram.
Han bandt denne flotte lakseflue som hans bud på årets JLK-flue.
Senere på ugen ser vi om fluen vinder den fornemme titel, eller den bliver slået af andre kreative fluebindere.
Fiske 1A

Fiske 1 A var taget et smut i Gudenåen ved Ulstrup i forhåbning om at overliste en af åen store gedder eller mange laks.
En af de kursister som lyttede efter, da instruktørerne fortalte om laksefiskeriet på reje, var Andreas. Allerede i andet kast nappede en Gudenå-laks på rejen. Fisken gik derefter direkte ind i en grødebusk og blev der faktisk i 3-4 minutter, men Andreas holdt hovedet koldt og tog den med ro.
Fisken bliver befriet og laksen landes med et fast greb om halen. En rigtig flot laks på 74 cm, som oveni købet også var Andreas’ første laks. Fed dag ved åen !
Fiske 3
Fiske 3'erne besøgte havørredens revir på Juniorleder-kursets andendag. Thomas Brandt og kursusleder Flemming Mortensen fik hver en fisk under fiskeriet i
fjorden, mens Mikkel B. Jensen blev ”top-rod” med 3 fisk på land.
Simon Friis-Wandall fik 2 fisk fra flyderingen på bare 5 minutter, og Kræn Adamsen fangede en enkelt havørred.
Fiske 1B
Drengene fra Fiske 1B var idag på tur til Gudenåen ved Bjerringbro. 
Forholdene var perfekte med god vandstand og omskifteligt oktobervejr, og forventningerne var derfor høje inden ankomsten til pladsen.
Gudenåen har gennem hele efteråret kastet mange laks af sig, og der gik da heller ikke lang tid før, at Daniel havde flex på klingen. Fisken havde kastet sig over hans orange wobler, og efter en dramatisk fight kunne han lande sin første laks på 77 cm og 3,2 kg. Noget af en bedrift!
Efter denne oplevelse gik der lidt tid før der igen skete noget. Dette var i allersidste kast, hvor Emil fik et tungt hug på en lyserød kondomspinner.
Efter en kamp, hvor en af instruktørerne var i vandet for at lande fisken, kunne også Emil løfte sin første laks, en flot fisk på 72 cm og knap 3 kg.
Udover laks blev der fanget en skrubbe på reje, undervist i fiskebiologi og affiskningsteknikker samt indtaget de obligatoriske grillpølser.
Alt i alt en fantastisk dag ved Danmarks største å.
Fiske 3-lektioner
Når man Fiske 3'er deltager på årets Juniorlederkursus følger der også nogle opgaver med.
Fiske 3'erne skal bl.a holde en 10min lektion for kammeraterne på holdet ud fra et emne de har fået tildelt.
Emnerne har 3'erne forberedt sig grundigt på hjemmefra og der blev bl.a fortalt kystfiskeri, byttedyr og imitationer, UL-fiskeri, fluefiskeri og fiskeri med bombarda.
På billederne ses Victor Søgaard og Anders R. Gadeberg i fuld action.
Fiske 2A
11 kusister og 3 instruktører fra Fiske 2A var ved Mariager fjord for at fiske efter Havørreder.
Dagen startede lidt stille, men da få fisk i overfladen, blev fiskefeberen sat i vejret. Det blev dog hurtig til reel kontakt, og den første fanger var Claus Møller. 
Her efter gik det derud af med fangsterne, og ved middagstid havde 4 af juniorerne fået målsfisk. Fangsterne er herunder opstillet:
Lars Prangsgaard - 1 kg 45 cm
Alexander Dyrvig - 0,750 kg 42 cm
Claus Møller - 1,5 kg 48 cm
Mads Søe - 1,5 kg 51 cm
Ud over de 4 fisk, blev det i alt til 29 havørreder til hele holdet, hvoraf mange var under mindste målet. Herfra 8 til instrukørerne og resten til juniorerne.
Fiske 2B
Fiske 2B var i dag ved Mariager Fjord, og her fiskede 13 kusister og 2 instruktører i det flotte efterårsvejr.
Det blev til i alt 8 havørreder med den største på 45 cm til Janus Bäkström. Janus overlistede den flotte efterårsfisk på lille rejeflue fisket på fluestangen.
Derudover fangede Jesper Majlund Larsen ikke mindre end 4 havørreder som alle blev genudsat. Han stod derfor halvdelen af dagens fangst på hele Fiske 2B, og han fik dem alle på orm.
Også Johannes Olesen havde heldet med sig og fik en flot målsfisk med hjem.
DAG 1 - Mandag
Traditionen tro var der igen i år frivilligt aftenprogram den første aften. Jonas Ribergaard bød velkommen i fluebindingslokalet og René Jørgensen var vært i værkstedet.
I værkstedet støbes der blink og spinnere til grejæskerne, og den ene farverige kreation efter den anden kommer til verden i fluebindingslokalet.
40-45 ivrige fluebindere bandt hver især nye håbefulde fluer til morgendagens fisketure.
Christian Dyhrberg (Fiske 2A) fra Roskilde Sportsfiskerforening var til fluebinding i det frivillige aftenprogram. 
Her bandt Christian hans første flue nogensinde!
Han bandt et fint eksemplar af kystfluen Brenda som har mange fisk på samvittigheden, så mon ikke Christian snart får en fisk eller to på hans flue.
Mads Møller Johansen (Fiske 1B) fra Svendborg Sportsfiskerforening, var i værkstedet og støbe et par blink. 
Det blev til flere slags i blink i forskellige størrelser og vægte.
Bla. Mads var i fuld gang med endnu et blink, som efter afpudsning og slibning skal males.
Den første lektion på Fiske 1A var velkomst og grejtjek.
Her blev kursisterne introduceret for hinanden og udvekslede erfaringer og historier over deres fiskegrej.
På Juniorlederkurset spiser man godt. I løbet af ugen vil alle kunne følge med i dagens ret.
Her til aften stod den på mørbradgryde med bacon og pølser samt chokolademoussé til dessert.
Velbekomme!
Inden kursus-start
Kurset er nu officielt skudt i gang.
Alle elever er ankommet til Aalestrup Naturefterskole som huser 92 kusister og 25 instruktører den næste uges tid.
Inden kursus start, fandt Mads Birkholt og Thomas Brandt, som er instruktører på Fiske 3, tid til en kort tur til Mariager Fjord.
Her lykkedes det Mads Birkholt at overliste en flot efterårsørred på 48cm.
Fisken huggede på en lille rejeimitation fisket efter et bombardaflåd. Efter fotograferingen fik fisken sin frihed igen og svømmer formentlig stadig i Mariager Fjord.
Der er derfor gode udsigter til fangst på henholdsvis Fiske 2 og Fiske 3 holdene, når de i morgen besøger Mariager Fjord.
Aalestrup dammer rammerne omkring dette års Juniorlederkursus som er det 55. i rækken.
For andet år i træk afholdes kurset på Aalestrup Naturefterskole, som til dagligt holder 104 elever på henholdsvis Jagtlinjen, Fiskelinjen, Hestelinjen og en teater- og musiklinje.
I hverdagen underviser tretten lærerer på skolen med hvert deres speciale og tre arbejder i køkkenet. I kursus-ugen har 25 instruktører omdannet skolen til en ren "Fiskelinje" og i skolens værksteder bliver der undervist i fluebinding, grejfremstilling, fiskeetik og teori, fisketeknik m.m.