Mere om

Fiskegenrer

Spinnefiskeri

Fiskevande

Å og bæk

Denne artikel

Havørred på over 10 kg fra Simested Å

Publiceret den 08.08.2017 - 09:18

Så lykkedes det at komme over de magiske 10 kg, og så vidt vi ved, er det Danmarks største havørred i år, oplyser formanden for Viborg Sportsfiskerforening, Jørgen Buch.
 
Havørreden blev fanget på Viborg Sportsfiskerforenings 10 kilometer lange stykke af den smukke å den 27. juli, og den flotte fisk blev snuppet af vort medlem, Ivan Andersen.
 
Ivan fortæller, at den blev taget på en Mepps 3 spinner, fisket nedstrøms, og det er nok den taktik, der har snydt den store fisk. Næsten alle andre ved åen fisker Mepps 4 og de fisker opstrøms, så her har der været noget nyt at reagere på, funderer formanden.
 
Fighten blev kort og kontant, da et træ forhindrede Ivan i at bevæge sig med fisken, så den kom på land efter blot 10 minutter. Godt klaret med en fisk på 95 cm og 10,10 kg, slutter Jørgen Buch.

Flere nyheder