Mere om

Arter

Laks

Fiskegenrer

Fluefiskeri

Fiskevande

Elv og flod

Denne artikel

Gylden time ved Gaula

Publiceret den 15.06.2017 - 20:03

Rino sluttede den gyldne time af med en laks på knap 14 kgTre laks i løbet af en time fanget indenfor en kort strækning på 100 meter var det flotte resultat, da en gruppe danskere fra Nordsjælland fiskede ved Gaula om morgenen onsdag den 14. juni.


Efter et døgn med meget høj vandstand efter voldsom regn, var elven igen faldet til et leje, hvor det var muligt at fiske. Holdet havde det held, at det var deres tur til at fiske på beat Evjen, hvor Niels Corfitz fra holdet havde fået laks søndagen inden.

Denne gang var det Tom Olsen, der først fik kroget en laks. Selve fighten overlod han dog til 13-årige Anne Katrine Corfitz, der med en smule hjælp fik den på land. Den målte 90 cm. Lidt senere var det Anne Katrines far Niels, der fik laks på. Den blev nettet og målt til 96 cm, inden han genudsatte den.

Dermed var det imidlertid ikke slut, for Rino Hansen ville selvfølgelig ikke stå tilbage for de andre, og kort efter havde han laks på. Han kunne hurtigt fornemme, at det tilsyneladende var en stor laks og bad til, at det ikke var en fejlkroget fisk. Krogen sad heldigvis, som den skulle, og den store laks kom sikkert i nettet. Fisken, der blev fanget på en orange zonkerflue, målte 110 cm og vejede 13,88 kg. Det var hans første laks over 10 kg og dermed naturligvis ny personlig rekord.