Mere om

Fiskevande

Å og bæk

Denne artikel

Få havørreder til Ryå fiskekonkurrence

Publiceret den 10.09.2017 - 17:18

Søndag den 3. september afholdte sportsfiskersammenslutningen nedre Ryå (SNR) den årlige fiskekonkurrence. Der var ca. 40 deltager og der blev fanget flere forskellige fiskearter. Her kan nævnes brasen, aborre, skaller og havørreder. Konkurrencen blev afviklet i rigtig flot efterårsvejr.



Tommy Kjær løb med 1. præmien for en havørred på 2 kg fanget på en spinner. Det resulterede i et gavekort på 5000 kr. til Jægeren og Lystfiskeren. Casper Olesen fik en flot 2. præmie for en havørred på 1,76 kg. Der blev kun indvejet 2 havørreder og ingen bækørreder. Så de sidste fire præmier (3-6 pladsen) blev ikke uddelt. En af arrangørerne Jan Winther Bertelsen fortæller, at fiskene ikke var så hugvillige som de plejer og der var også lidt færre deltager.


Alt i alt en rigtig fin dag med mange fiskeoplevelser for de fremmødte. Konkurrencen gentages næste år første søndag i september, som er den 2. september 2017. Der er al mulig grund til at deltage i denne hyggelige familie fiskedag.


Husk at Brønderslev Lystfiskeriforening afholder en fiskekonkurrence ”havørreddag i Ryå” søndag den 24. september. Læs mere her.