Du kan binde kvalifikationsfluerne selv, i gode venners lag eller på din forenings klubaftener. Fluerne har et næsten magnetisk fisketække og to af de tre mønstre findes næppe i mange af dagens flueæsker.
Så der er alle gode grunde til at finde stikket frem og nørkle et halvt dusin af de tre kval-fluer til næste års fiskebrug – og så lige huske at udvælge de to flotteste og mest ensartede eksemplarer af de tre fluer til konkurrencen.
Gruppe 1 - Imitationer
Cock-Y-Bondhu
DM’s hofbinder, Flemming Andersen, som har bundet de tre afbillede fluer, har valgt den klassiske bille-imitation fra Wales, Cock-Y-Bondhu, i en "tør" udgave. Det er en fremragende sommerflue ved både strømmende og stille vande.
Se bindevejledning her.
Gruppe 2 - Havørred/Laks
Grizzly King
Nok en klassiker, denne gang fra amerikansk laksefiskeri: Grizzly King med den karakteristiske grønne krop og lyse hackle og vinge vil være et godt valg en sommerdag med sol og drivende skyer ved de jyske lakseåer.
Se bindevejledning her.
Gruppe 3 - Allround
Oktoberfluen
Måske det mest velfangende mønster fra Karup-veteranen, Poul Falkenbergs, hånd og hans egen favorit. Oktoberfluen er måske "druknet" lidt i mængden af nyopfundne fluer, men i ret størrelse kan den udfiske de fleste nye eksotiske vidundere, og den er altid et par kast værd - også ved kysten og P&T.
Se bindevejledning her.
NB! Det er bindebeskrivelserne, der er gældende. Billederne er kun vejledende!
Faktuelt:
Sådan deltager du:
Seniorer og juniorer (under 19 år den 10/4 2010) indsender de samme tre kvalifikations-fluer. Husk, at der skal være to eksemplarer af hver af de tre fluer. Fluerne skal følge de skrevne opskrifter, da farverne på fotos kan være misvisende.
Fiksér dine fluer godt i en solid indpakning og beskyt dem mod posten. Skriv dit navn, adresse og e-mail på et løst kort og læg det i pakken.
Her skal du sende fluerne hen
Send dine fluer til:
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Skyttevej 4, 7182 Bredsten
Fluerne skal være der senest onsdag 10. februar 2010. Mærk pakken »DM-fluer – junior« eller »DM-fluer – senior”.
Finalen i DM i fluebinding afvikles på den store jagt-, fiskeri- og outdoormesse i Odense Congress Center den 10-11. april 2010.
Der udtages 20 seniorer og 20 juniorer til finalen.
Se præmielisten her.
|
01.09.2010 - 06:30
|
31.08.2010 - 07:08
|
27.08.2010 - 13:34
|
01.09.2010 - 06:45
|
|
31.08.2010 - 07:29
|
28.08.2010 - 06:13
|
02.09.2010 - 08:17
|
02.09.2010 - 22:38
|
|
02.09.2010 - 20:29
|
27.08.2010 - 13:59
|
30.08.2010 - 10:24
|
27.08.2010 - 13:37
|