Brede Å Sportsfiskerforenings 3 dages lakse- og havørredkonkurrence

Publiceret den 12.08.2017 - 17:50

Hvis man har fulgt lidt med i Sportsfiskerens webnyheder eller Brede Å Lystfiskerforenings egen hjemmeside denne sæson, vil det ikke være undgået læserens opmærksomhed, at Brede Å er blevet et fiskevand, som er værd at regne med. Laksebestanden er nemlig i stærk fremgang, og havørredfiskeriet har været forrygende denne sommer i Brede Å nede i det sydvestlige Sønderjylland.

Foreningen råder over omkring 40 kilometer åbred, men tæller kun cirka 150 medlemmer. Der er altså masser af albuerum ved vandløbet, der over lange strækninger er blevet gensnoet blandt andet ved Løgumkloster. Dertil er der blev udlagt masser af gydegrus og skjulesten,

Stor Fiskekonkurrence over tre dage

I weekenden 1. til 3. september inviterer Brede Å Lystfiskerforening til deres årlige Lakse- og Havørredkonkurrence med præmier til de 3 største fiske i de to kategorier.

Prisen for medlemmer er 50,- mens prisen for ikke-medlemmer er 150,- kroner. Deltagerkort købes fra mandag den 28. august på foreningens hjemmeside.

Deltagerkort fås også hos Henning Klindt, Toosbyes Torv i Bredebro  eller formanden,  Arne Lorenzen, Enghavevej 69 i Løgumkloster

Der vil være indvejning ved klubhuset, Mølleparken 251i Løgumkloster på følgende tidspunkter:

Fredag kl. 19:00 - 20:00
Lørdag kl. 08:00 - 10:00 og 16:00 - 17:00
Søndag kl. 09:00 - 10:00 og 15:00 - 16:00. Derefter præmie overrækkelser.

Der vil være mulighed for at købe øl, vand og grillpølser alle 3 dage.

For flere oplysninger klik på plakaten

BilagStørrelse
skabelon konkurrence 2017 (1).pdf846.12 kB