Mere om

Arter

Sild

Fiskegenrer

Kystfiskeri

Fiskevande

Kyst

Denne artikel

16 sildefiskere fiskede i fredningsbælte

Publiceret den 15.05.2017 - 08:44

 Personerne på fotoet fiskede lovlig, men fotografen stod inden for fredningsbæltet, da billedet blev tagetPå begge sider af slusen ved Virksund-dæmningen i den inderste del af Limfjorden er der et fredningsbælte, som skal beskytte havørrederne på vej til og fra de fire åer, Simested, Skals, Fiskbæk og Jordbro, der løber ud i Hjarbæk Fjord.
 
Umiddelbart nord for fredningszonen er der i forårsmånederne et glimrende fiskeri efter sild og hornfisk, men da der kun er plads til en snes mennesker ad gangen, lader nogen sig friste til at fiske ulovligt inden for fredningsbæltet, selv om det er tydeligt markeret med skiltning.
 
Det er foreløbig blevet en dyr fornøjelse for 16 personer, som fiskerikontrollen har hapset på fersk gerning. De har alle fået en bøde på 2500 kr. Flere af de pågældende var ikke i besiddelse af et gyldigt fisketegn, hvilket kostede yderligere 740 kr. til statskassen. – I alt 3240 kr. for en snes sild er en dyr fornøjelse.